Video: Mejetærsker på larvefødder

Trængte landmænd får hjælp af terrængående maskiner.

270810_Larvefodder001.jpg

De store mængder regn giver masser af problemer for landmændene. Ikke nok med at kornet er vådt - mange steder er markerne også så våde og bløde, at mejetærskerne slet ikke kan komme frem.

Men det er der råd for. Landmand Jan Hove Nielsen fra Blåhøj fik fredag hjælp af en mejetærsker på larvefødder, og det var han godt tilfreds med.

- Ellers skulle jeg have ventet i en uge eller 14 dage. For jorden er meget våd flere steder, siger han.

Mejetærskeren kom fra Omvraa Maskinstation.

Se mejetærskeren i aktion her: