Video: Klassisk musik til fiskeauktion

Fiskeauktionen i Thyborøn fik torsdag morgen besøg af et 10 musikere der spillede klassisk musik.

050913_fiskmusik.JPG

Det var i en noget utraditionel ramme, at 10 blæsere fra Danmarks Radios Underholdningsorkester torsdag morgen gav koncert. De sædvanlige rammer i DRs koncerthus var nemlig skiftet ud med kølerum og fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktions Center.

Live i Danmark

Koncerten er en del af kampagnen Live i Danmark, hvor alle DRs kor og orkestre skal ud og spille forskellige utraditionelle steder i Danmark.

For musikerne var det da også en anderledes oplevelse at spille i en fiskeauktion.

- Jeg synes det har været dejligt at spille her. Publikum har været meget opmærksomme, og fiskelugten den vænner man sig til, siger Kristina Ersson der spiller tværfløjte.

Se hvordan det så ud da de ti musikere spillede i Thyborøn:

0:18
Musik til fiskeauktion

Her kan du se et indslag fra koncerten:

2:06
Fiskeauktionen i Thyborøn fik i dag besøg af et hold noget usædvanlige gæster. Ti klassiske musikere stillede op midt mellem fiskekasserne for at spille Mozart og Prokofiev.