Video: Kender du disse tyve?

Se her om du kender gerningsmændene, der mandag nat brød ind i Falkevejens Nærkøb i Viborg.

180313_Indbrud3.jpg

Falkevejens Nærkøb havde natten til mandag besøg af flere uønskede gæster. Tyvene kom ind ved at bryde døren til forretningen op med et koben.

- Det er dødfrustrerende, at man skal bruge så lang tid på at rydde op. Man kan ikke have noget i fred. Det er frustrerende, siger butikkens ejer Søren Gjørtz.

Røgkanoner

I forretningen er der sikkerhedsdøre og videoovervågning, men nu vil ejer Søren Gjørtz også installere røgkanoner for at sikre butikken.

- Så må de komme ind, og så bliver det hele fyldt med røg. Så håber jeg, det kan holde dem væk, siger Søren Gjørtz.

Kan du genkende mændene på videoen nedenfor, så kan Midt- og Vestjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Se overvågningsbillederne her:

1:00
180313 Indbrud videoovervaagning