VIDEO: Juletræer sikrer klitterne

02:00

I Hvide Sande og omegn har de indsamlet juletræer på stribe. De kan nemlig få endnu en vigtig betydning ved stranden.

VIDEO: Juletræer sikrer klitterne

På Holmsland Klit fungerer de aflagte juletræer som en slags ekstra kystsikring.

De fleste steder bliver juletræerne kasseret, så snart julen er ovre.

Sådan er det ikke på Holmsland Klit.

I disse dage bliver omkring 1000 juletræer spredt ud i klitterne ved Årgab som en slags ekstra kystsikring.

Træerne er med til at beskytte klitterne, fordi de holder på sandet. Uden den ekstra sikring risikerer man, at sandet blæser ind i landet og dermed laver et hul i klitterne.

Nogle af træerne er hentet på genbrugspladserne, og andre er leveret af den lokale idrætsforening, som tilbyder at hente juletræet i indkørslen for 30 kroner.