Video: Håndboldkvinder hyldet på rådhuset

Håndboldkvinderne fra Team Tvis Holstebro blev mandag fejret på rådhuset i Holstebro. Holdet vandt søndag EHF Cup titlen efter en sejr på udebane mod Metz.

Håndboldkvinderne fra Team Tvis Holstebro vandt søndag aften overraskende årets EHF Cup på udebane mod franske Metz. Sejren blev sikret med et slutresultat på 33-28. I den første kamp i Holstebro vandt de franske spillere 35-31.

Modtaget på rådhuset

For at fejre håndboldkvinderne blev holdet modtaget og hyldet mandag middag på Rådhuset i Holstebro, og ifølge Holstebros borgmester er sejren til Team Tvis Holstebro vigtig for byen.

- De skriver jo historie. Det er helt fantastisk, det de har gjort, og det giver jo en stolthed til hele området, at vi har de her håndboldpiger, der sætter en dagsorden indenfor sporten, siger borgmester H. C. Østerby.

TV/MIDT-VEST var med Team Tvis Holstebro i bussen mod Holstebro. Se spillernes jubel over sejren:

00:36 Luk video

Hør Kristina "Mulle" Kristiansens reaktion på modtagelsen i Holstebro:

00:21 Luk video