VIDEO: Håndbold for døve

De er vant til at kommunikere med hænderne - men de er også gode til at kaste. Se det danske døvelandshold i håndbold i aktion.

150515Doevelandshold.jpg

Håndboldkampe plejer at være lig med masser af larm - både på og uden for banen.

I den turnering, der i denne uge bliver afviklet i Herning, er det lige omvendt. Der er tale om en turnering for døve-landshold - arrangeret af Dansk Døve Idrætsforbund og med deltagelse af fem nationer.

- Deltagerne spiller alle i hørende klubber - med de udfordringer, som det giver. Så at samles om døvelandsholdet og repræsentere Danmark betyder rigtig, rigtig meget for de her drenge, fortæller landstræner Bjarke Hal.

Døve og hørehandicappede bruger hænderne til at kommunikere med hinanden - og det kan naturligt nok give visse udfordringer på en håndboldbane.

- Vi prøver at holde kæft, når vi spiller håndbold. Det er ikke altid så smart at snakke sammen imens, siger landsholdsspiller Frederik Olsen.

TV MIDTVEST var med, da Danmark fredag spillede mod Tyskland. Se indslaget her:

1:54
I denne uge er der håndboldturnering for døvelandshold i Herning. Det giver nogle udfordringer, når man ikke kan råbe til hinanden, og samtidig skal kaste en bold.