VIDEO: Fiskere overrasket af hval

Der var høj stemning i den lille fiskerbåd, da en hval svømmede helt tæt på tre fiskere.

pentiolesenweb.jpg

Kl. 7.30 tirsdag stod en lille båd til havs fra Hanstholm for at bringe en skibonit og to morsingboere på fisketur.

Jokede med hvaler
De havde joket med Thy-fiskerne, som for nogen tid siden mødte spækhuggere ude på Vesterhavet og nærmest dansede rundt på i deres båd af begejstring.
Hele formiddagen havde de talt om, hvordan de ville reagere, hvis de selv så en hval.

Personlige rekorder

Da vidste de ikke, at de senere selv skulle komme til at danse 70 km ud fra kysten ved Hanstholm.
Egentlig var de på vej ud for at fiske torsk og sej, og der blev faktisk sat personlige rekorder under fangsten om formiddagen.

- Lige over middag så vi en kæmpe stime af tobis, som søgte op til overfladen, så den så helt levende ud, fortæller Penti Olesen fra Skive.
Han var en af de tre lystfiskere ombord.

- Så så vi pludselig denne store rygfinde, som plaskede over vandoverfladen, og så tænkte jeg, vi hiver lige kameraet frem, fortsætter den 35 årige skibonit.

Fest i båden

Stemningen i båden beskriver Penti Olesen således:

- Der var lidt hopla i den!
Jeg ville have filmet den i horisonten, og pludselig kommer den svømmende ca. 2 meter under båden.

Penti Olesen vurderer, at der var tale om en pukkelhval. Det er dog noget usikkert, da de kan blive op til 15 meter lange.

Se den vilde video på linket herunder