Video: Feriegæst fortæller fra Alanya

Dorte Berggreen fra Mejrup på ferie i Alanya fortæller på video om stemningen i den Tyrkiske ferieby efter kupforsøg i landet.

02:07

Som så mange andre danskere er Dorte Berggreen taget på ferie med familien ved Middelhavet i den Tyrkiske by Alanya.

Den ferierende fotograf fra Mejrup fik besked om kupforsøget på Messenger fra en veninde i nat.

- Først tænkte jeg, holdt da op det er forfærdeligt og fik ondt i maven. Så fandt vi ud af, at det mest var i Istanbul og Ankara, fortæller Dorte Berggreen fra Alanya til TV MIDTVEST.

Hun fortæller, at de føler sig trygge og har ingen planer om at tage hjem før tid. I dag har familien været på marked, hvor alt forekom normalt.