VIDEO: En trist dag i arenaen

- Vi må se om vi kan rykke sammen i bussen, siger direktøren for Skjern Kulturcenter.

030111_KE_Christensen.jpg

Der bliver ingen aktiviteter i Skjern Bank Arena den næste måneds tid.

Håndværkere begyndte mandag at bryde halgulvet op, efter at arenaen søndag eftermiddag blev ramt af en omfattende vandskade - og det kan betyde, at der bliver mangel på haltid i Skjern-området.

- Det er en trist og en træls dag. Specielt for alle vores brugere - skoler og foreninger. Vi har godt nok fire haller, men de bliver brugt dagligt i otte til ti timer. Så vi må se, om vi kan finde en god fornuftig løsning ved at rykke sammen i bussen. Men en ting er helt sikkert. Den næste måned er der ingenting herinde, siger direktøren for Skjern Kulturcenter K. E. Kristensen.

Kulturcentret holder mandag aften møde med sine brugere.

 Direktør K. E. Kristensen fortæller her, hvordan skaden opstod: