VIDEO: En stor dag med Ronaldo

JBS og Christiano Ronaldo holdt pressemøde i Madrid for at præsentere den nye undertøjs-serie.

011113_Christiano_Ronaldo.jpg

- Den største dag i firmaets historie.

Ejeren af undertøjsfabrikken JBS i Herning, Claus Bjerg Sørensen, var i usædvanligt godt humør, da han og sønnen Jens torsdag var i Madrid for at præsentere firmaets nye undertøjsserie.

Med til præsentationen var også manden, der har lagt navn til serien - den portugisiske verdensstjerne Christiano Ronaldo fra Real Madrid.

Det var Ronaldo selv, der fik ideen og tog kontakt til JBS, og Herning-firmaet venter sig meget af samarbejdet.

- Vi har været verdenskendt i Danmark i de næsten 75 år, firmaet har eksisteret. Med Ronaldos navn på vores undertøj står vi foran en kæmpe eksport rundt i hele verden, sagde Claus Bjerg Sørensen.

Den nye Ronaldo-serie ramte butikkerne fredag. JBS har foreløbig sendt over 600.000 strømper og underbukser i handlen.

Interview med ejeren af JBS, Claus Bjerg Sørensen, og hans søn Jens Bjerg Sørensen:

3:44
Claus og Jens Bjerg Soerensen

 

2:12
En vaskeægte scorekarl og fodboldikon i underbukser fra Herning. Undertøj fra Herningfirmaet JBS er nu på vej ud i hele verden, efter det blev præsenteret i Madrid i går.