Video: Chauffør redder børn ud af brændende bus

Onsdag morgen brød en skolebus i Møldrup i brand. Chaufføren reddede syv skolebørn ud i tide.

En kvindelig buschauffør handlede hurtigt i morges, da hun reddede syv skolebørn ud af en brændende skolebus i Møldrup

- Vi er næsten fremme ved Møldrup skole, men jeg kan lugte, at der er et eller andet galt. Der kommer sorte gnister ned over mig - og da jeg kigger op, er der flammer over mit hovede, fortæller buschauffør fra Terndrup Turistbusser, Olivia Rask.

Lynhurtigt parkerer hun bussen i vejkanten og siger til de syv skolebørn:

- I skal ud af bussen. Det brænder. Skynd jer.

Chaufføren og alle skolebørn nåede ud af bussen i tide. Og få sekunder efter de var ude, stod bussen i flammer.

- Der var gået ild i et elskab oppe ved mig. Det handlede om sekunder. Det var så voldsomt - men jeg er lettet over, at jeg har hjulpet børnene ud af bussen. Det var det vigtigste, fortæller Olivia Rask.

Video af den brændende bus: (Foto: Eva Marie Lausten)

0:23