VIDEO: Blokadevagt kørt ned

VIDEO: Blokadevagt kørt ned

Vognmand fra Vesthimmerland sigtet for at bringe andres liv eller førlighed i fare. Se hvordan det skete her.

En konflikt om skolebus-kørslen i Vesthimmerlands Kommune udviklede sig fredag morgen dramatisk, da en blokadevagt fra 3F blev kørt ned under en blokade mod en lokal vognmand.

Omkring 40 3Fere var mødt op foran Farsø Taxi for at deltage i blokaden. Fagforeningen har i længere tid arbejdet for at få firmaet til at indgå en overenskomst og bringe de lokale forhold i orden.

Men blokaden forløb langt fra, som fagforeningen havde regnet med: Ejeren af Farsø Taxa, Søren Nielsen, kom pludselig kørende i en minibus og ramte een af blokadevagterne, som herefter blev kørt til Aalborg Sygehus. Han slap dog fra påkørslen uden alvorlige skader.

Vognmanden blev bagefter afhørt af politiet og vil ifølge TV2 Nord blive sigtet for at bringe andres liv eller førlighed i fare. Han siger til stationen, at det ikke var hans mening at ramme nogen.

- Jeg vil gerne undskylde over for ham Vagn, eller hvad han nu hedder. Jeg er ked af, at jeg ramte ham, siger Søren Nielsen til TV2 Nord.

Når blokadevagten slap så heldigt fra påkørslen, skyldes det blandt andet, at han var kommet til stedet på motorcykel - og derfor havde et beskyttende skjold på ryggen.

Se påkørslen her:

00:16 Luk video

 

 

01:37 Luk video