Video: 250 lastbiler med til at lave kæmpe fundament

4.500 tons beton. 250 store lastbiler. Så meget skulle der til for at bygge fundamentet til det nye vindmølletestcenter i Østerild

030712Oesterild_0.jpg

I dag buldrede 250 lastbiler i Østerild. Fyldt med beton begyndte arbejdet med at støbe fundamentet til vindmøllerne, der skal stå i testcenteret. Fundamentet er 30 meter i diameter stort og et af de største af sin slags - ikke bare i Danmark men i hele Europa.

 - Det er jo stort, det er det største der er lavet her i landet. Og så er det Nordeuropas største, siger sjakbajs Bjarne Knudsen fra SI Constructing.

4.500 tons beton

Selvom der sidste sommer var store protester fra naturaktivister over testcentret for vindmøller, så var der i dag en anderledes god stemning på byggepladsen. 4.500 tons skulle danne fundamentet, og det var noget, der kunne få selv konstruktørerne til at blive som drenge igen.

 - Det er da spændende. Det er fedt at se den ene lastbil efter den anden suser til, og det bare kører derudaf. Det er da skægt, sagde Peter Fisker, der er pumpemand på en af de store betonpumper.

Travlhed på pladsen

Det var første gang for samtlige arbejdere på pladsen i Østerild, de var med til at bygge et så stort fundament, som det de nu bygger i plantagen. Selvom benovelsen over det enorm maskineri var stor for nogle, så skulle der arbejdes effektivt. Fundamentet skulle nemlig være på plads tirsdag aften.

 - Det tager da lang tid, og det vil jo blive hårdt. Så man bliver nok lidt træt hen ad vejen, siger sjakbajsen Bjarne Knudsen med et smil.

Herunder kan du se, hvordan der i dag blev arbejdet på pladsen.

0:36