Viceborgmester i Viborg kalder spareforslag en ommer

Viborg Kommunes næstkommanderende, Per Møller Jensen, har kun hovedryst tilovers for de regionale spareplaner.

Viceborgmester Per Møller Jensen (S) er bestemt ikke begejstret for Region Midtjyllands spareplaner.
Viceborgmester Per Møller Jensen (S) er bestemt ikke begejstret for Region Midtjyllands spareplaner.
Foto: Casper Roslyng, TV MIDTVEST

Den socialdemokratiske viceborgmester i Viborg Kommune, Per Møller Jensen, kalder det uacceptabelt, at partifællen, Anders Kühnau, vil spare 250 fuldtidsstillinger på Regionshospitalet Viborg.

- De 250 stillinger udgør 95 procent af den besparelse, man opererer med for øjeblikket. Det er ikke en ligelig fordeling. Dér er min umiddelbare kommentar, at det er en ommer, forklarer han til TV MIDTVEST.

- Jeg har fuld forståelse for, at man er på en bunden opgave fra regionens side, og jeg ved også, at uanset hvad man beslutter, så vil der være kritik, men jeg har en forventning om, at der er en fornuftig fordeling mellem vest, midt og øst, og jeg forventer heller ikke, at det forslag, der er bordet nu, er det, der bliver endeligt vedtaget.

Folketinget har bestemt, at Region Midtjylland skal have akutfunktioner i Gødstrup, Aarhus og Viborg. Det sætter regionens spareforslag spørgsmålstegn ved, mener viceborgmesteren.

- Det stiller jo tvivl om, om det reelt er et akutsygehus, vi har. Det harmonerer ikke med det besparelsesforslag, der foreligger for øjeblikket.

1:57
Per Møller Jensen uddyber sin skepsis her.