Viborgspiller skadet

Jesper Andersen er sendt ud i mindst fire uger på grund af hård tackling

VIborgFF.jpg

Viborg FF's forsvarsspiller Jesper Andersen må endnu engang skifte fodboldstøvler ud med en plads på tribunen. Ved dagens træning blev han nemlig tacklet så hårdt, at hans ankel gik kortvarigt ud af led, skriver Viborg Stifts Folkeblad i dag.

Jesper Andersen blev efter tacklingen kørt fra træningen i en ambulance. Undersøgelsen på sygehuset viste dog, at der ikke var nogen brud, men alligevel skal forsvarsspilleren sidde udenfor i fire til seks uger. Jesper Andersen havde ellers lige genstartet sin fodboldkarriere hos Viborg FF efter at have været erklæret fodboldinvalid på grund af skader.