Viborgs kvinder skal ned i løn

Som et led i en større millionspareplan bliver kvinderne på Viborg HKs stjernebesatte mandskab nu bedt om at gå ned i løn.

Viborg HK.jpg

En kikset Champions League-kvalifikation har nu sat gang i en større spareplan hos Viborg HK. Og kvinderne bliver ramt på pengepungen, for håndboldklubben skal spare millioner de næste år.

"Vi kan ikke lige nu tvinge spillerne ned i løn, men vi har et ønske om, at de vil være med til at hjælpe klubben i en vanskelig situation. Vi mister både med den kiksede Champions League-kvalifikation og den nye tv-aftale masser af penge. Derfor er vi nødt til at handle nu," siger VHK-direktør Peter Cassøe til TV/MIDT-VEST.

I denne uge valgte Viborg HK som et led i spareplanen at skille sig af med profilerne Maja Savic og Carmen Amairei, der ikke får deres aftaler forlænget i den midtjyske klub. Og flere spillere kan muligvis være på vej væk.

"Hvis der er spillere, der gerne vil til en anden klub, så er vi åbne over for at tage en snak om det," siger Peter Cassøe.

Se tv-indslag om millionspareplanen her og hør pigernes reaktion:

1:55
Håndboldklubben skal spare millioner, og det rammer også spillerne på det stjernebesatte kvindehold. De bliver bedt om at gå ned i løn