Viborgfirma tilbagekalder kød

Viborgfirma tilbagekalder kød

Kyllingekød tilbagekaldes efter fund af salmonella. Kødet var solgt engros til fem kunder.

Det er Viborg firmaet Michael Kød, der nu må tilbagekalde 240 kilo kyllingekød, efter at fødevarekontrollen har fundet salmonella i et parti frosset kyllingebryst som virksomheden har solgt videre til fem nordjyske kunder.

Kødet var importeret fra Argentina af Thomsen Food Line og Michael Kød har solgt det videre til firmaer der laver mad-ud-af-huset.

Langt fra første gang

Det er langtfra første gang, at Michael Kød må trække kød tilbage. Ifølge ejeren, Michael Holst, sker det jævnligt for både ham og hans kolleger i branchen.

- Det er selvfølgelig ærgeligt, men jeg garanterer for, at det vil ske igen. Det er ikke til at undgå, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.