Viborg-virksomhed har succes med eldrevne køretøjer

Mens salget af elbiler er historisk lav, er et nyt eleventyr under opsejling. I Viborg har J.P. Group succes med elscooteren, TRIPL.

Elkoretoj
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Salget af elbiler har nået et historisk lavpunkt i Danmark. Til gengæld har virksomheden, J.P. Group, i Viborg rigeligt at se til i forhold til at producere eldrevne scootere.

- Vi bygger til med henblik på at kunne udvide produktionen, fortæller Martin Pedersen, der er administrerende direktør ved J.P. Group i Viborg.

Der er ikke tale om elscootere, som man kender dem fra trafikken, men derimod en type, som virksomheder eksempelvis kan bruge til at transportere deres produkter.

- Vi har opbygget en kaffebarsenhed i den, og den bruger vi til at komme rundt i byerne i Danmark, men også internationalt, siger udviklingschef Lars Aaen Thøgersen fra Peter Larsen Kaffe.

Typen, som ses i artikelbilledet øverst, hedder TRIPL og blev tidligere produceret i Polen. Men efter sommerferien begynder J.P. Group at serieproducere den for det danske energiselskab, EWII. Den kan køre omkring 100 kilometer på en opladning og koster i omegnen af 55.000.

2:21