Viborg-udvalg på gaden efter politik

Udvalgsmedlemmer i Viborg Kommune var lørdag på gågaden for at høre, hvordan borgerne mener, politikken skal være.

Viborg Kommune skilt 3_0.jpg

Lørdag er politikere fra Viborg Kommune på gaden for at høre borgerne, om og hvordan det kan gøres bedre i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

- Fra januar til marts holder vi en række forskellige arrangementer, der skal give os ideer til indholdet i den nye politik. Nogle af dem er åbne for alle, blandt andet de interesseorganisationer, der repræsenterer vores målgrupper. Andre er møder for de borgere, som gør brug af socialområdets tilbud. Her holder vi en række arrangementer, hvor vi spiser sammen og får den direkte dialog om, hvad der betyder noget for dem, siger Søren Gytz Olesen, der er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, i en pressemeddelelse.

Initiativet sker, fordi kommunen er i gang med at udarbejde en ny socialpolitik.

2:02
Flere hundrede viborggensere diskuterede i dag socialpolitik midt på gågaden.