Viborg tog ude sejren i lokalopgør mod Skive

Fire mål blev der scoret, da Viborg FF søndag vandt ude mod Skive IK.

SIKvsVFF
Foto: TV MIDTVEST

Viborg FF vandt søndag eftermiddag 1-3 på Spar Nord Arena i Skive. En sejr, der var tiltrængt.

- Det er jo fem kampe, vi ikke har vundet. Jeg ved godt, at vi kun har tabt én - og fire uafgjorte - men alligevel. Man trænger til at vinde fodboldkampe, og det gjorde vi i dag på en meget overbevisende måde, siger udeholdets cheftræner, Steffen Højer, til TV MIDTVEST.

I de forrige to indbyrdes opgave i 1. division mellem lokalrivalerne er der blevet scoret ti mål. Søndag blev bolden puttet i nettet af VFF-anfører Jeppe Grønning, Andreas Albers og Jonas Kamper, inden Skive IK's Thomas Dalgaard reducerede til slutresultatet, 1-3.

- Vi kan ikke være tilfredse med vores indsats i dag - specielt ikke anden halvleg - og det må vi hjem og arbejde på, fortæller Skive IK's cheftræner, Anders Gerber.

Med kampens resultat ligger Viborg FF nummer 6, mens Skive IK har sidstepladsen.

2:20