Viborg tæt på tidlig exit

Viborgs kvinder er tæt på et tidligt exit fra håndboldens Champions League. Holdet er nu presset til at vinde sine to sidste kampe.

VHK Jubel.jpg

Viborgs kvinder tabte i går til Buducnost fra Montenegro, og Viborg har således kun to point efter fire kampe. Derfor kan de forsvarende Champions League-mestre være på vej ud af turneringen næsten inden den er gået i gang.

Det så ellers længe ud til, at Viborg kunne hive point med hjem fra Montenegro. Ved pausen var Viborg nemlig foran 17-16. Men i anden halvleg scorede Viborg kun syv gange og tabte 32-24.

Viborg skal nu vinde sine to sidste kampe, hvis de skal gøre sig de mindste forhåbninger om at gå videre fra gruppespillet.

Målscorer for Viborg:

Grit Jurack 5Mouna Chebbah 5Henriette Mikkelsen 4Cristina Varzaru 3Marit Malm Frafjord 3Rikke Skov 2Gorica Acimovic 1Maja Savic 1