Viborg sparer 180 millioner kroner

Viborg sparer 180 millioner kroner

Venstre står udenfor, men de fem øvrige partier i Viborg Byråd vendte her til aften hjem fra budgetkonferencen med et forlig, der vil spare 180 millioner kroner.

Den nyvalgte borgmester Søren Pape Poulsen har på en budgetkonference sikret flertal for at spare 180 millioner kroner i 2012. Besparelserne slår igennem allerede næste år, men partierne bag forliget skal først have regnet på hvor meget.

Patierne venter med at offentliggøre, hvor de mange penge skal findes. Først skal partigrupper godkende aftalen

Forliget er indgået mellem Socialdemokraterne, SF, Konservative, Dansk Folkeparti og Fokus.

Samtidig vil de fem partier sende kommunale opgaver i udbud for 145 millioner kroner.

Foreløbig har forligs-partierne offentliggjort, hvordan besparelserne skal fordeles på de enkelte områder.

Fordelingen ser således ud:

Generelle reduktions-muligheder: 37,5 millioner kroner.Økonomiudvalget: 37,5 millioner kroner.Børne- og ungdomsudvalget: 24 millioner kroner.Socialudvalget: 51 millioner kroner.Beskæftigelsesudvalget: 21 millioner kroner.Kulturudvalget: Fire millioner kroner.Teknisk udvalg: Seks millioner kroner.