TV MIDTVEST

Viborg som årets idrætskommune?

Danmarks Idræts-Forbund belønner hvert år en kommune, der gør noget særligt for idrætten i lokalområdet. I år er Viborg blandt de tre nominerede.

Den 7. januar afsløres det, om Viborg kommune er landets bedste til at gøre en ekstra indsats for idrætten i lokalområdet. Det er Danmarks Idræts-Forbund, der for sjette år i træk uddeler prisen Årets Idrætskommune. 

TusindTakTræner

Viborg kommune er nomineret for deres kampagne 'TusindTakTræner', hvor der er blevet uddelt 5000 'tak en træner'-armbånd. Kampagnen skulle være med til at anerkende de frivilliges indsats.

200.000 kroner

Viborg kommune skal kæmpe om prisen med Aalborg og Roskilde. Udover hæder belønnes vinder-kommunen med 200.000 kroner, som skal bruges til et idrætsprojekt i kommunen. Vinderen afsløres til gallashowet 'Sport 2011', som bliver afholdt i Jyske Bank BOXEN i Herning.