Viborg risikerer flere nederlag

Chefredaktør frygter, at Viborg kommer i klemme mellem Skejby og Gødstrup.

010211_Regionshospitalet_Viborg.jpg

Sygehuset i Viborg var en af de store tabere, da et flertal i Region Midtjylland mandag aften blev enige om en spareplan til 455 millioner kroner. Og Viborg risikerer flere nederlag i fremtiden, siger chefredaktør Lars Norup fra Viborg Stifts Folkeblad.

Han frygter, at Viborg kommer i klemme mellem universitetshospitalet i Skejby og det kommende supersygehus i Gødstrup. Det bliver to sundhedsmæssige kæmper, der gerne vil have fat i de specialer, der er tilbage i Viborg.

- Fremover må vi indse, at mange gerne vil gøre indhug i Viborg Sygehus, fordi vi ligger klemt mellem øst og vest, siger chefredaktøren.

Spare-forliget betyder blandt andet, at Viborg mister 20 medicinske senge. Dertil kommer, at øre-næse-hals-afdelingen flyttes til Holstebro, og at den medicinske kræftbehandling flyttes til Herning.

 

1:29
Viborg Sygehus blev spareforligets største taber. Fremover bliver sygehuset presset af både Gødstrup i vest og Aarhus i øst.