Viborg-profil har revet korsbåndet over

Osama Akharraz risikerer at være sat ud af spillet i op mod et år på grund af en alvorlig knæskade.

osama-akharraz-.jpg

Viborg-spilleren Osama Akharraz må indstille sig på en lang pause fra fodbold. Det stod allerede klart, at denne sæson var slut for ham, men nu må han formentlig se størstedelen af den kommende sæson forsvinde også.
    
- Den første skanning viste, at offensivspilleren har overrevet sit ledbånd i det højre knæ. Nu har en MR-scanning desværre også bekræftet, at det forreste korsbånd i knæet ligeledes er revet over, skriver Viborg på sin hjemmeside.

Den første skanning viste, at offensivspilleren har overrevet sit ledbånd i det højre knæ. 

En skade af den karakter kan i værste fald holde ham ude i op mod et år. Uheldet skete i begyndelsen af Viborgs seneste kamp, der blev tabt 1-5 til OB. Osama Akharraz, der tidligere har optrådt for Brøndby, AGF og FC Vestsjælland i den bedste række, er noteret for 16 ligakampe og tre mål i denne sæson.
    
/ritzau/