Viborg kommune fyrer sygemeldte

Dårligt arbejdesmiljø fik 6 medarbejdere til at sygemelde sig. Nu bliver de fyret.

Seks medarbejdere på Blichergården. der er sygemeldte med stress, bliver nu fyret. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

De seks har sygemeldt sig på grund af dårligt arbejdsmiljø på Blichergården.

Fem blev indkaldt til tjenestlig samtale i går, hvor de fik besked om, de blev fyret. En var allerede blevet fyret. De nu fyrede sagde ellers, de var klar til at samarbejde med ledelsen. Noget de tidligere har afvist.

- I stedet fik vi altså besked på, vi bliver fyret. Og det kommer da meget bag på os, at kommunen ikke er indstillet på vores forslag om at gå i dialog om at finde en løsning, siger en af de fyrede, Kirsten Kolding til Viborg Stifts Folkeblad.

Men det er den tidligere udmelding om, medarbejderne ikke kunne samarbejde med ledelsen, der ligger til grund for fyringen.

- Når man ultimativt meddeler, at man ikke kan arbejde sammen med ledernm er der ikke ret mange muligheder tlbage for at etablere et tillidsfuld samarbejde, siger Viborg kommunes sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup til Viborg Stifts Folkeblad.