Viborg HK opgiver herresamarbejde

I dag har Viborg HK opgivet planerne om samarbejde med Tvis Holstebro. Samtidig har klubben varslet et stort underskud. Et underskud, der er skabt af klubbens herrehold.

090121_VHK_herrer.jpg

I en meddelelse til Københavns Fondsbørs har Viborg HK i dag meddelt, at klubben forventer et underskud på mellem 2,5 og 3,5 mio. kroner. Herreholdet er tilsyneladende det, der giver Viborg HK de økonomiske kvaler, for herreholdet alene står for et minus på 4 millioner kroner.

For at redde herrehåndbolden, begyndte Viborg allerede for nogle måneder siden at drøfte et samarbejde bl.a. med Team Tvis Holstebro om et fælles herrehold. Men trods de økonomiske problemer, så er de planer i dag opgivet. Viborg HK overvejer nu, hvordan klubben kan spare på herresiden, men klubber siger samtidig, at et samarbejde med en eller flere andre herreklubber om et regionalt storhold vil være den bedste løsning.

Se interview med direktør Peter Cassøe fra den sene udsendelse onsdag aften:

2:23