Viborg HK i europæisk finale

Viborg vandt hjemme 34-19 over de russiske modstandere.

VHKglad.jpg

Med en knusende hjemmesejr på 34 - 19 over russiske Rostov Don spillede Viborg HK sig lørdag eftermiddag i finalen i Cup Winners' Cup.

Den første kamp i Rusland var mere lige og her vandt de grønblusede fra Viborg blot 27-25. Men på hjemmebanen var der ingen nåde fra Viborg Hk. Det meste af anden halvleg var Christian Dalmoses tropper foran med 10 mål, inden holdet gav den fuld gas til slut og vandt kampen med 15 mål.

Især Isabelle Gulldén var slem mod gæsterne. Hun blev kampens topscorer med 8 mål. Lige efter hende var Sabine Pedersen med 7 scoringer.

I finalen møder Viborg HK enten norske Byåsen eller russiske Zvezda Zvenigorod.

Se her et indslag fra kampen:

1:59
Viborgs håndbolddamer spillede i dag den anden og afgørende semifinalekamp i den europæiske Cup Winners Cup. På besøg var russiske Rostov - en modstander, spillerne på forhånd havde frygtet.