Viborg HK forlænger ikke med fløj-profil

Gitte Aaen får ikke forlænget sin kontrakt i Viborg HK, når den udløber efter dene sæson.

GitteAaen001.jpg

Endnu før det nåede til lønforhandlingen, har Viborg HK meddelt, at klubben ikke vil forlænge kontrakten med den 28-årige venstre fløj, Gitte Aaen.

- Jeg er utrolig ked af at jeg ikke skal være i Viborg HK længere. Jeg har bare fået at vide, at der er ikke er råd til at forlænge med mig på trods af, at der hverken har været et  tilbud fra klubben eller et krav fra mig om, hvor høj lønnen skal være, siger Gitte Aaen.

Klubbens begrundelse til at sige nej til Gitte Aaen er, at den har en anden profil på venstre fløj, nemlig Henriette Mikkelsen. Men den begrundelse er ikke nok for Gitte Aaen, når Viborg HK har meldt ud, at de vil satse på danske talenter.

-Jeg synes, det er fedt, at en klub som Viborg melder ud, at der skal være mere dansk profil på holdet. Men at man så skiller sig af med den eneste danske landsholdsspiller, man har, det undrer jeg mig over når det ikke engang gør noget for at beholde mig, siger Gitte Aaen.