Viborg forlænger med forsvarsspiller

Jonas Thorsen har forlænget sin aftale med Viborg FF med yderligere to år, og binder sig således til klubben til sommeren 2017. (Foto: Viborg FF)

thorsen.jpg

Siden 2009 har Jonas Thorsen været en del af førsteholdstruppen i Viborg FF. Nu tager forsvarsspilleren endnu en tørn i den grønne Viborg-trøje.

- -Først og fremmest er jeg rigtig glad for Viborg. Det er en fantastisk klub og et godt miljø at være i, og jeg føler, at jeg har udviklet mig meget her. Derudover er det et kæmpe mål for mig at spille i Superligaen igen, og jeg håber, at jeg sammen med Viborg kan blive en fast del af den bedste række, siger Jonas Thorsen.

Den 25 årige Jonas Thorsen blev hentet til Viborg FF fra AGF. Siden 2009 har han spillet 138 førsteholdskampe for Viborg.

-Jonas Thorsen har været i klubben i mange år, og er blevet en af kulturbærerne på holdet. Han har spillet et rigtig stærkt forår, hvor han har sat sig på pladsen som højre back, og vi er selvfølgelig meget glade for, at det er lykkedes os at blive enige om en ny aftale, siger Sportschef, Ole Nielsen.

Forsvarsspilleren binder sig til Viborg FF indtil sommeren 2017