Viborg FF-træner blandt Danmarks fire bedste

Ove Christensen er nomineret til årets træner ved Dansk Fodbold Awards.

Ove_Christensen, 150713.jpg

Den 11. november afholder TV2 i samarbejde med Dansk Boldspils Union Dansk Fodbold Award 2013, hvor der er hæder på spil for spillere, dommere, trænere og fodboldklubber.

Her er Ove Christensen fra Viborg FF blandt de fire nominerede til årets træner. Det er han sammen med tidligere FC Københavntræner Ariel Jacobs, FC Nordsjællands Kasper Hjulmand og tidligere Esbjerg fB-træner Jess Thorup.

Om nomineringen af Ove Christensen skriver TV2:

- Ove Christensen har i Viborg FF ydet et imponerende arbejde under de givne betingelser. Christensen forstår at finde de rigtige spillere og få det optimale ud af dem, fordi han har et enormt kendskab til de forskellige spilleres kompetencer. Han lever og ånder for den klub, han er ansat i og formår at skabe resultater.

Årets talent

Blandt årets mandlige talenter er den tidligere FC Midtjyllandspiller Viktor Fischer at finde blandt tre andre.

TV2 skriver:

-Viktor Fischer har trods sin unge alder vist sit store potentiale på det danske landshold og ikke mindst på Ajax' førstehold. Viktors spil er meget højt teknisk anlagt, og han formår at udnytte sin hurtighed til at sætte modstanderne af. Ikke mindst på grund af sine driblefærdigheder, der er af høj international klasse.

Årets bedste klub

TV2 og Dansk Boldspils Union kårer også årets bedste fodboldklub. Her er Mejrup GU øst for Holstebro nomineret.

Her lægger TV2 dette til grund for nomineringen:

- Den vestjyske klub har skabt et stort ejerskab blandt lokalområdets beboere, og det resulterer i opbakning til aktiviteter og tiltag. Klubben har fokus på tilbud på forskellige niveauer, hvilket blandt andet viser sig ved et samarbejde med Holstebro Elitesport, så de største pigetalenter får optimale vilkår. Derudover er det sociale islæt vigtigt for klubben, der blandt deltager i utallige fodboldturneringer og skaber stemning på lægterne til hjemmekampe.

Her er et link til TV2 Sportens hjemmeside, hvor du kan finde resten af nomineringerne.