Viborg FF misser vigtige point i topstriden

Viborg måtte nøjes med ét point, da de hjemme tog imod Esbjerg fB.

Viborg FF nedrykning
Foto: TV MIDTVEST

Topstriden i NordicBet Ligaen er enormt tæt. Derfor var det også en særdeles vigtig kamp, som lørdag eftermiddag blev fløjtet op på Energi Viborg Arena, da hjemmeholdet tog imod ligaens nummer to, Esbjerg.

Allerede efter 90 sekunder kom Esbjerg en mand i undertal, da Jeppe Brinch fik rødt kort. Dermed fik Viborg gode kår for at hive vigtige point i topstriden.

På trods af de var en mand i overtal formåede Viborg dog ikke at lægge det afgørende tryk på Esbjerg. De forsøgte at iscenesætte Andreas Albers i feltet med mange indlæg, men flere gange endte det med, at Esbjerg var farlige på kontraangreb den anden vej.

Kampen sluttede målløst, men Viborg beholder deres tredjeplads. De er fortsat fire point efter Esbjerg på andenpladsen.

Med en 3-1 sejr over Thisted FC er Vendsyssel dog nu á point med Viborg med 52 point, hvor Viborg dog har en bedre målscorer.

I næste runde tager Viborg FF en tur til HB Køge, som blot er to point efter de grønblusede.

2:05