Viborg FF jagter to målmænd

Viborg-træner Ove Christensen er på jagt efter to nye målmænd efter salget af en.

ove_christensen_VFF.jpg

Han skal have en førstemålmand, men han skal også have en reserve, og det skal gå stærkt:

- Der er tidspres. Vi starter træningen om tre uger, og der vil jeg gerne have to målmænd på plads. Så der er tidspres, men det er heller ikke ligegyldigt, hvilke målmænd, det er, lyder det fra træner Ove Christensen til fansiden Klubhuset.

Har solgt keeperen

Det er salget af VFF-keeper Martin Hansen til FC Nordsjælland, som har sendt nyoprykkerne fra Viborg på desperat målmandsjagt i fodboldverdnen.

Tilbageværende går i skole

Baggrunden for, at der er brug for to er, at de to tilbageværende målmænd i truppen stadig går i skole, og kun kan deltage i eftermiddagstræninger, og derfor skal der findes en reserve til den, som bliver førstevalget.

Måske en udlænding

- Vi vl gerne have én der er decideret førstemålmand, og så vil vi gerne have en forholdsvis ung målmand, som ikke går i skole længere. Det kan være en udlænding. En som synes, det kan være spændende at arbejde med målmandstræner Stephen Lowe, siger Ove Christensen, der tror på, det vil lykkes.