Viborg FF henter svensk forsvarsspiller

Viborg FF har skrevet kontrakt med den svenske forsvarsspiller Erik Moberg.

vff.jpg
Foto: Poul Erik Sørensen, TV MIDTVEST

Fodboldklubben Viborg FF har tirsdag aften offentliggjort en ny mand i truppen. Den svenske forsvarsspiller Erik Moberg skifter fra svenske Örebro til de grønblusede.

Den 30-årige svensker skal erstatte den tidligere Viborg-forsvarsspiller Mikkel Rask, der er skiftet til AGF. Direktør i Viborg FF, Morten Jensen, glæder sig til at se den nyindkøbte forsvarer i klubben.

- Vi er glade for, at det lykkedes os at blive enige med Erik Moberg, som er en rutineret og stabil midterforsvarer. Han har spillet masser af kampe på højeste niveau i Sverige, og han kan tilføre vores bagkæde noget erfaring, som bliver vigtigt i det forår, der venter os, siger Morten Jensen til klubbens hjemmeside.

Erik Mobergs kontrakt med Viborg løber frem til sommeren 2018.