Viborg FF: Anfører tager orlov

Viborg FF har netop meddelt i en pressemeddelelse, at klubben må undvære anfører Mikkel Rask resten af året.

20142908_mikkelrask.jpg

Den 31-årige forsvarsgeneral Mikkel rask går på orlov af personlige årsager, skriver klubben i en pressemeddelelse.

-Jeg har desværre ikke spilleglæden for tiden, og hvis jeg skal præstere på bedste niveau, så skal jeg have glæden med mig. Jeg har snakket med Morten Jensen og Ole Nielsen om nogle forskellige løsninger, og det her kan alle parter stå inde for. Jeg vil gerne takke klubben for at have imødekommet mit ønske, lyder det fra Mikkel Rask.

Sportschef Ole Nielsen beklager situationen:

-Vi har igennem den seneste periode haft en dialog med Mikkel, og vi er her til formiddag blevet enige om, at det er den rette løsning at sende ham på orlov. Det er selvfølgelig en beklagelig situation, udtaler sportschef Ole Nielsen.

Mikkel Rask har spillet i Viborg FF siden januar 2011 og spillede også i klubben fra 2005-2009.