Viborg får ny viceborgmester

Folketingsvalget får også lokale konsekvenser i Viborgs byråd. Per Møller Jensen bliver ny viceborgmester.

PerMoellerJensen.jpg

Viborg kommune får ny viceborgmester. Det sker, fordi den hidtidige viceborgmester Karin Gaardsted er blevet valgt til folketinget. Karin Gaardsted er socialdemokrat, og ifølge partiets regler må man ikke sidde i byrådet og i folketinget samtidig - og derfor trækker hun sig fra byrådet.

Ny viceborgmester er partifællen Per Møller Jensen, der indtil nu har været gruppeformand. Han kommer med udnævnelsen til at besætte tre store poster, nemlig viceborgmester, gruppeformand og politisk ordfører for socialdemokraterne.

Karin Gaardsted bliver i byrådet afløst af partifællen Eva Pinnerup.