Viborg-budget: Bredt forlig

Der blev forhandlet helt ud på de små timer, da politikerne i Viborg blev enige om næste års budget. Det blev til et bredt forlig med alle fem partier i byrådet.

Viborg_Kommune_Skilt.jpg

Lidt over midnat var politikerne blevet enige om næste års budget. Alle fem partier blev enige om at satse på fortsat udvikling i kommunen. Det kan blandt andet ses i anlægs- og driftsbudgettet, som er blevet hævet med cirka 20 millioner kroner hvert sted.

Det er blandt andet renovering og udbygning af dagtilbud og skoler, der trækker store beløb ud af budgettet.

Borgerne i Viborg kommer ikke til at mærke forskel fra i år, selv om økonomien er presset. Skatteprocenten forbliver nemlig på 25,8 procent.