Viborg: 19 indbrud i weekenden

Viborg: 19 indbrud i weekenden

Viborg og omegn har været hårdt ramt af indbrud i efterårsferien.

Mens der har været efterårsferie, har indbrudstyvene haft utrolig travlt i og omkring Viborg.

Samlet har lokalpolitiet i Viborg registreret 19 indbrud i weekenden. 12 af disse var i Viborg by, mens resten fordeler sig på Tjele og Bjerringbro.

Tyvene har brugt koben eller en skruetrækker til at tiltvinge sig adgang. Og det er primært kontanter og smykker eller lidt elektronik, som de har taget med sig.

Det fortæller vicepolitikommissær Henrik Hansen fra lokalpolitiet i Viborg.

Politiet har dog en mistænk.

- Hans bil er blevet set i forbindelse med et indbrud. Vi regner med, at vi skal ud og have en snak med ham i dag, fortæller Henrik Hansen.

I den første weekend af efterårsferien var der ubundne gæster 11 steder i Viborg by. Her var det især området omkring Gråmejsevej, der var ramt.