Landsbrugsformand om kvælstof: Vi vil have en løsning på det her

Landbruget lovede at reducere udledningen af kvælstof, men nye tal viser, at der ikke er sket meget siden da.

01:06

Hør Martin Merrild fortælle om, hvordan etablerinen af nye vådområder tager tid.

I 2015 lovede landbruget at reducere sin udledning af kvælstof betragteligt, mod at en mængde regulering blev fjernet.

Læs også Socialdemokratiet om indsats mod kvælstof: Regeringen har fuldstændig mistet grebet

Men nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser nu, at det kun er sket i et meget begrænset omfang.

Ifølge landbrugspakken skulle landbruget selv reducere udledningen af kvælstof med 1451 ton årligt frem til og med 2018 og med 2907 ton frem til og med 2021. Nu viser ministeriets tal dog, at landbruget kun har mindsket udledningen med 12 ton årligt.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, siger, at det dog ikke skal tages som et tegn på, at der landbruget er ligeglade.

- Vi vil have en løsning på det her, hvor vi både kan gøde vores afgrøder optimalt og sikre, at vi ikke får et for stort kvælstofudslip ud i omgivelserne, siger han.

Jeg tror, man måske skulle være en lille smule realistisk og så sammenligne med, hvor lang tid tager det i grunden at bygge en ny vej, fra man starter med at planlægge den til den ligger derude

Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer

Dårligt vejr

Martin Merrild fortæller blandt andet, at dårligt vejr i efteråret, som landbruget oplevede i 2017, har været med til at sørge for, at indsatsen ikke gik som planlagt.

- Jeg havde nok frygtet, at det havde været endnu værre. For det der skete i 2017 var, at det startede fint. Landmændene sagde ja til at lave en helt masse frivillige efterafgrøder, som er dem man sår efter høsten for at opsamle kvælstof. Så landmændene spillede med. Men så begyndte det dårlige vejr allerede i august, vi fik ikke høstet til tiden, efterafgrøderne var vanskelige at få sået rettidigt, og også vores almindelige vinterafgrøder var vanskelige at få sået, forklarer han og fortsætter:

- Det det handler om, det er, at vi skal have planter til at gro i efterårsperioden august-september-oktober, for at de kan tilbageholde kvælstof. Selvom vi kan meget i det moderne landbrug, så kan vi altså ikke køre ud og så, når det regner, og vi kan heller ikke tvinge planterne til at gro, når jorden er for våd. Så vi er simpelthen ramt af dårligt vejr.

Realistisk mål

Ifølge landbruget er det dog ikke kun vejret, som er skyld i, at tallene er noget lavere end lovet.

De kollektive indsatser for at nedsætte kvælstofudledningen dækker blandt andet også over at bygge minivådområder, der fungerer som naturlige rensningsanlæg. Der er bare ikke kommet så mange til som forventet. Her i landsdelen er det første minivådområde stadig ikke færdigt.

Læs også Kommentator: Landbrugets troværdighed har lidt et stort knæk

- Jeg tror, man måske skulle være en lille smule realistisk og så sammenligne med, hvor lang tid tager det i grunden at bygge en ny vej, fra man starter med at planlægge den til den ligger derude. Det er lidt det samme med de her vådområder. Det er ikke bare noget man kører ud og ordner med en gravemaskine en mandag formiddag, siger Martin Merrild.

Han tror dog på, at det vil lykkedes.

- Nu er vi i gang med vådområderne, og jeg møder hundredvis af landmænd, og de siger, at de skal ud for at lave vådområderne, og de vil gøre alt, hvad de kan for at få det til at ske, men vi er ramt af, at det ikke er så simpel en proces. Jeg vil sige, at det vigtigste, det er, at der er en meget klar interesse derude fra landmændene for at få det her til at lykkedes.

02:39 Luk video