Steven Gerrard om FCM: Vi ved de er gode på dødbolde

I dag var der pressemøde forud for morgensdagens opgør mellem FC Midtjylland og Rangers, som har Steven Gerrard på trænerbænken.

Glasgow Rangers manager Steven Gerrard er klar til at møde FC Midtjylland i morgen.
Glasgow Rangers manager Steven Gerrard er klar til at møde FC Midtjylland i morgen.
Foto: Lee Smith / Reuters / Ritzau Scanpix

Ude foran stod et par Liverpool fans for at hilse på deres tidligere kaptajn. Men dagens besøg fra Steven Gerrard har intet med Liverpool og gøre.

Den tidligere Liverpool spiller er cheftræner for skotske Rangers, der i morgen spiller mod FC Midtjylland i Herning. Og han har forberedt sig på midtjyderne.

- Vi er nødt til at spille godt og spille op til vores bedste for at gå videre, lyder det fra Steven Gerrard til dagens pressemøde.

Kender deres styrker

Hvad ved du om FC Midtjylland blev Steven Gerrard spurgt. Hvad vil du vide svarede han kækt.

- Jeg ved de er gode på dødbolde og så har de flere brasilianske spillere, som er gode teknisk, fortæller Steven Gerrard.

Den engelske manager tror også på, at det bliver to tætte opgør, men at Rangers nok skal klare den i sidste ende.

- Vi har selvfølgelig en masse respekt for FCM, men vi har selvtillid og tiltro til, at vi kommer til at få et godt resultat, siger Steven Gerrard.

Skotsk gensyn for anfører

Erik Sviatchenko spillede fra 2016-2018 i skotske Celtic, som er ærkerivaler med Rangers. Derfor ser han også særligt frem til et gensyn med de blåblusede skotter.

- Der er måske lidt mere på spil for mig, fordi det er ærkerivalerne til min gamle klub, selvom det selvfølgelig også er en kamp som enhver anden i Europa League. Men jeg glæder mig meget til at spille kampen i morgen, fortæller Erik Sviatchenko.

Kampen bliver spillet i morgen klokken 20.00.

7:48
Se alle svar fra Steven Gerrard til dagens pressemøde her.​​​​​