Efter Kærshovedgård-samråd: Vi mangler svar på noget helt centralt

Støjberg i samråd om Udrejsecenter Kærshovedgård gav ikke endegyldigt svar på, om der fremover ikke bliver kriminelle afviste asylansøgere i Bording og omegn.

Udlændinge- og Integrationsminister inger Støjberg var tirsdag i samråd om Kærshovedgård. Socialdemokraten Thomas Jensen, synes ikke, han fik afklaret det centrale spørgsmål. Foto: Folketingets TV

Hvordan vil regeringen løse de problemer, som borgerne i Bording oplever med Udrejsecenter Kærshovedgård?

Det spørgsmål skulle udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i dag svare på i et samråd i Folketinget. Men svaret var langt fra tilfredsstillende, mener socialdemokraten Thomas Jensen.

Læs også Borgmester om udrejsecenter: Troede ikke jeg skulle løse Jyllands problemer

- Jeg står tilbage og mangler svar på noget helt centralt. I fredags fik vi at vide, at regeringen og Dansk Folkeparti vil lukke Kærshovedgård for kriminelle afviste asylansøgere. Det vi så finder ud af i dag, det er at det først er i 2021, de vil gøre det. Så der er stadigvæk en del usikkerhed frem til 2021, siger socialdemokraten Thomas Jensen. 

- Jeg kunne ikke få et klart svar fra Inger Støjberg om, hvis der ikke er plads nok til alle på Lindholm, om hun så kan garantere borgerne, at de ikke forsat vil have nogle afviste kriminelle asylansøgere på Kærshovedgård, siger Thomas Jensen. 

Kriminelle skal bo på øen Lindholm

I sidste uge lancerede regeringen sit meget omtalte paradigmeskifte på udlændingeområdet. I en aftale med Dansk Folkeparti er det planen, at kriminelle afviste asylansøgere ikke længere skal bo på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording.

Inger Støjberg var tirsdag i samråd om sagen, fordi socialdemokraterne tvivler på, at regeringen og Dansk Folkeparti løser problemet omkring Kærshovedgård.  

Integrationsministeren pegede i løbet af samrådet på, at en stor del af uroen omkring Kærshovedgård slet ikke berører naboerne. 

09:53

I 2017 bragte vi denne udsendelse fra Kærshovedgård: Udrejsecentret skulle få flere afviste asylansøgere til at forlade landet - men kun to har valgt den løsning.

Luk video

- For lang lang lang størsteparten, så handler det altså om skærmydsler og vold og andet beboerne på centeret imellem. 

Derudover fremhævede Støjberg, at der i den nye finanslovsaftale med Dansk Folkeparti er tiltag, som vil gøre området omkring Kærshovedgård mere roligt. 

- Udover det nye udrejsecenter, så har vi med aftalen om det her års finanslov, også med Dansk Folkeparti, aftalt at skærpe straffene markant for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, sagde ministeren under samrådet. 

- I dag kunne hun ikke garantere det (at Kærshovedgård ikke lbiver hjem for kriminelle udviste asylansøgere red.). Det synes jeg er stærkt foruroligende, og det vil jeg følge op på, sagde Thomas Jensen efter samrådet. 

01:34 Luk video