Husker du: Vi drak øl i frokostpausen, og der fandtes VM i piberygning

Der er sket meget med ryge- og alkoholkulturen de seneste 30 år. Vi har samlet nogle gamle tv-indslag, der gør os klogere på vores fælles historie.

Foto: Collage.

Hvornår har du sidst set en kollega knappe en bajer op i frokostrummet? 

Der er ret stor sandsynlighed for, at det er en god sjat år siden.  

Artikelserie

I anledning af TV MIDTVESTs 30 års jubilæum, zoomer vi i artikelserien ”Husker du" ind på, hvordan dagligdagen har ændret sig i Midt- og Vestjylland fra 1989 til i dag.

Men det er faktisk ikke så længe siden, at øl var en fast del af frokostbordet på rigtig mange arbejdspladser. 

For ikke at snakke om rygning. Vi skal ikke mange år tilbage, før der blev røget inde i stor stil. Der var endda noget, der hed medarbejder-cigaretter som personalegode flere steder. 

Der er sket meget med vores ryge- og alkoholkultur de seneste 30 år. 

Vi er dykket ned i TVMIDTVEST's arkiv og har fundet en række tv-indslag, der viser, hvordan vores forhold til rygning og alkohol har ændret sig gennem årene. 

Dengang det var helt normalt at drikke alkohol i frokostpausen

00:38 Luk video

Alkohol er så godt som forsvundet fra de fleste arbejdspladser.

Sådan var det ikke tilbage i 1990. Her var det mange steder det mest naturlige i verden at drikke en øl - eller to - i frokostpausen, hvis man havde lyst. 

Det så man blandt andet på Thisted Bryghus' årlige porsetur, hvor turen gik ud i naturen for at plukke porse til produktionen. 

Der skulle slæbes en del kasser øl med til at holde de 23 medarbejdere forfriskede. 

Der er sket meget med vores holdning til alkohol i arbejdstiden. Det fortæller Janne S. Tolstrup, der er professor hos Statens Institut for Folkesundhed. 

- Da flere og flere arbejdspladser begyndte at indføre alkoholpolitik på arbejdspladsen i løbet af 90'erne, lød der et ramaskrig rigtig mange steder fra - også fra nogle fagforeninger. Men det var noget, folk hurtigt vænnede sig til, fortæller hun. 

I dag er det i langt de fleste brancher en selvfølge, at man ikke drikker i arbejdstiden.

Da den første rygelovgivning blev en realitet 

00:39 Luk video

Tilbage i starten af 90'erne var der hårde odds for ikke-rygere, som ville undgå passiv rygning. 

Kunne de ikke lide lugten i "røgeriet", måtte de selv rejse sig og finde et andet sted at være. 

Der var fri leg for rygerne, der måtte ryge langt de fleste steder. De måtte for eksempel ryge i togene, og vi skal frem til 1997, før SAS forbød rygning på alle deres indenrigsruter. 

I 1995 blev den første danske rygelov indført. Den skulle begrænse rygning indendørs på arbejdspladser og offentlige steder.

Nu kunne ansatte frabede sig rygning på fælles kontorer og under møder, som I kan se i tv-indslaget. 

Det blev startskuddet til en strengere lovgivning på området.

- På det her tidspunkt ænsede langt de fleste slet ikke, at der blev røget på kontoret og på diskoteker. Sådan var det bare. Vi tolererer rygning meget dårligere i dag. Det er gået op for folk, hvor ubehagelig røgen er, siger Janne S. Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed. 

Kan du huske VM i piberygning i Vorupør?

00:53 Luk video

Er man i tvivl om, at rygerkulturen var en anden i 90'erne, skal man blot se indslaget her. En gruppe mænd mødtes med piberne rensede og klar til en dyst i, hvem der kunne holde gang i piben i længst tid. 

I den lille, røgfyldte gymnastiksal blev der bappet løs, indtil kvalmen meldte sig, eller piben gik ud. 

Det særlige Vorupør-mesterskab i piberygning var en hyggelig stund i røg og damp, der havde 80 deltagere, da arrangementet var på sit højeste. 

I 2005 valgte arrangøren, at tiden var inde til at stoppe på grund af den ændrede holdning til rygning og de strammere regler. 

Balladen om promillegrænsen, der blev sænket til 0,5

00:40 Luk video

Der var krisestemning blandt danske restauratører, da politikerne foreslog at sænke promillegrænsen fra 0,8 til 0,5 i 1997.

Hvordan skulle det ikke gå, når hr. og fru. Danmark ikke længere kunne dele en flaske vin en lørdag aften og sætte sig ud i bilen og køre hjem? 

Det var dog ikke alle restauratører, der var bekymrede for udsigterne til lavere promillegrænser. Lovgivningen endte også med at blive en realitet. I dag må du ikke have en promille over 0,5, hvis du kører bil. 

Janne S. Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed fortæller, at voksne og unge drikker lidt mindre i dag, end de gjorde i 90'erne. Men de danske unge har stadig Europa-rekorden i druk. 

- Der er sket en holdningsændring. Men ændringen er primært, at vi drikker i andre sammenhænge, end vi gjorde tidligere, fortæller hun. 

Rygerne fik nok af rygeforbud og lavede deres egen forening

00:33 Luk video

- Det kan ikke være rigtigt, at vi slet ikke må være her. 

Sådan lød det tilbage i 1999 fra Kurt Petersen, der stiftede en forening mod rygeforbud. 

Han var træt af at se skilte alle vegne, der forbød rygning. Derfor ville han have rygerne til at stå sammen og kæmpe mod nye rygeforbud og få afskaffet de eksisterende. 

Det skabte overskrifter i flere medier. 

Kræftens Bekæmpelse spåede ikke foreningen mange chancer, og det viste sig da også, at de fik ret. 

Siden 1999 er rygelovgivningen kun blevet skærpet. 

Farvel til Kardus-skrå efter 45 år

01:21 Luk video

Det var ikke kun rygerne, der oplevede modgang i det nye årtusind. 

I 2001 stoppede produktionen af den danske Kardus-skrå, der ellers var blevet produceret og solgt i mere end 100 år. Efterspørgslen var faldet, og fabrikken i Holstebro valgte at omlægge produktionen. 

Det var ikke alle, der var tilfredse med den beslutning. Jens Lilleøre kaldte det en tragedie. Han havde tygget Kardus-skrå i 45 år, da produktionen blev stoppet. 

Der kom da også julelys i øjnene, da en reporter fra TVMIDTVEST kunne trylle en sidste pakke frem i august 2001.

Kardus-skråen havde et nikotinindhold, der var fem gange højere end cigaretterne på markedet. 

Snusen blev rullet i gammel cigaraske for at give det lidt ekstra bid. 

Rygelovgivning udløste store protester

00:37 Luk video

I 2007 var den "gal" igen.

Politikerne besluttede, at det skulle være forbudt at ryge på caféer, restauranter, arbejdspladser, uddannelsessteder, offentlige bygninger og i offentlige transportmidler. 

Særligt forbuddet mod rygning på udskænkningssteder skabte ballade. 

Flere værtshusejere var overbeviste om, at de ville gå konkurs. 

Derudover var der den undtagelse til lovgivningen, at man godt måtte ryge på steder, der var under 40 kvadratmeter.

Det skabte en unfair konkurrence, mente og mener Knud Christensen, der drev spillestedet Kielgasten i Holstebro, der lukkede i 2015. Lukningen havde dog ikke noget med rygelovgivningen at gøre.  

- Loven var noget værre makværk. Det var et problem for Kielgasten, fordi folk bare gik andre steder hen, hvor man godt måtte ryge, husker Knud Christensen.

Tilbage i 2008 valgte han at bryde loven og stille askebægre frem, selvom han fik bøder for det. 

Stigning i antallet af rygere 

I dag er langt de fleste danskere rigtig glade for rygelovgivningen.

Det fortæller professor Janne S. Tolstrup. Det har dog slet ikke haft den effekt på antallet af rygere, som hun havde forventet. 

- Havde man spurgt mig tilbage i slutningen af 90'erne, ville jeg have sagt, at der var meget få rygere om 30 år - og slet ikke nogen unge rygere. Sådan er det desværre langt fra, fortæller hun. 

I 2018 røg 23 procent af den danske befolkning dagligt eller lejlighedsvist. Det betyder, at der er sket en stigning siden 2016 for første gang i 20 år. 

Fra 2013 til 2017 er antallet af unge mellem 16 og 24 år, der ryger, steget fra 25 procent til 29 procent. 

- Der er sket meget med vores alkohol- og rygerkultur på 30 år, men der er sket forjættende lidt, når man udelukkende kigger på mængden af alkohol, der bliver drukket, og antallet af cigaretter, der bliver røget, fortæller Janne S. Tolstrup.