VHK: Vi skal spille langt bedre

Søndag aften er der returkamp i semifinaleserien mellem Team Esbjerg og Viborg HK. En sejr er ikke en selvfølge, og derfor skal VHK spille langt bedre end sidst, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde.

Søndag klokken 17.10 løber spillerne fra Viborg HK på banen hos rivalerne fra Esbjerg. Med et nederlag i bagagen skal der kæmpes ekstra hårdt, hvis de skal vinde søndagens returkamp.

- Jeg tror det er fifty fifty, måske med en lille fordel til Esbjerg. Når jeg hører spillerne snakke sammen, så er de indstillede på, at spillet skal være bedre, end det var i det første opgør. Og det er jeg også overbevist om det bliver, siger direktør Henrik Dahl.

I torsdags spillede de to hold mod hinanden i Viborg, og selvom pigerne skal gøre alt for at spille en bedre kamp søndag, så tror Henrik Dahl på, at de kan gøre det.

- Jeg synes ikke de virker trætte. Hvad end der bider de her piger af opmærksomhed udefra, så viser de, at det de tænker på er at spille håndbold, og levere den bedst mulige præstation inde på banen, siger direktør Henrik Dahl.

Returkampen spilles i Blue Water Dokken, Gl. Vardevej 82. 6700 Esbjerg.