VHK-stjerne uden opholdstilladelse

Viborgs herrer risikerer at undvære den største stjerne i sæsonpremieren.

270810_Dane_Sijan001.jpg

Når håndboldligaen fløjtes igang igen i begyndelsen af september, risikerer Viborg HKs herrer at undvære holdets største profil.

Den serbiske målmand Dane Sijan har ikke fået fornyet sin opholdstilladelse, og det er stadig uvist, hvornår tingene falder på plads.

Da Sijan vendte hjem fra ferie i Beograd, henvendte han sig hos politiet for at få fornyet opholdstilladelsen. Men det skete to dage for sent - han og klubben var ikke opmærksom på, at reglerne var blevet ændret.

- Det irriterer mig helt vildt, at jeg ikke har haft styr på det med de to dage. Det er en meget frustrerende situation, siger holdets træner Bo Tolstrup.

Dane Sijan er nu tilbage i Beograd, hvor han venter på, at Udlændingeservice får sendt hans papirer til den danske ambassade.

Interview med VHK-træner Bo Tolstrup: