VHK-spiller i landsholdstruppen

Fløjspilleren Simone Böhme fra Viborg HK med i landsholdstruppen

simoen-bohme.jpg

Når det danske kvindelandshold i håndbold mandag begynder træningssamlingen frem mod VM i december på hjemmebane, bliver det med Viborg HK's Simone Böhme som en ekstra spiller i truppen.
    
Højrefløjen er blevet indkaldt, fordi København Håndbolds Anne Mette Pedersen ikke kan træne for fuld kraft. Der er dog stadig forhåbninger om, Anne Mette Pedersen kan nå at blive klar til VM.
    
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
    
- Simone er med, fordi Anne Mette er ude af billedet til den kommende samling. Morten Storgaard (landsholdslæge, red.) vurderer dog, at vi godt kan få Anne Mette klar, så jeg forventer, at hun er med til VM, siger Klavs Bruun Jørgensen.
    
Beslutningen om hvile Anne Mette Pedersen er taget i samråd med spilleren.
    
I første omgang får Simone Böhme mulighed for at vise sig frem, når Danmark fra fredag til søndag i næste uge skal deltage i en firenationersturnering i Spanien. Her møder holdet Tunesien, Angola og de spanske værter.

Simone Böhme skal kæmpe med FCM Håndbolds Trine Østergaard om spilletiden.

[Ritzau]