VHK-formand: Ved ikke, hvornår buddet kommer

Forventer at få bud fra nyt selskab

Palle-KjeldgaardChristiansen.jpg

Viborg HK har fredag meldt ud, at de forventer at få et købstilbud fra det nystartede selskab New Beginning Viborg HK Aps. Men foreløbigt har klubben ikke hørt fra selskabet.

- Vi ved ikke, om der kommer et bud i dag, i næste uge eller overhovedet. Men de vil jo drive håndboldforretning i Viborg, så det er jo nærliggende at tro, der kommet er bud, siger viborg HK's bestyrelsesformand Palle Kjeldgaard-Christiansen til TV Midtvest.

Fredag formiddag meldte klubbens bestyrelse ud i fondsbørsmeddelelse, at de var blevet bekendt med, et nyt selskab var stiftet med det formål at drive professionel håndbold i Viborg.

- Selskabet(Viborg HK red.) forventer at modtage et købstilbud på håndboldaktiviteterne i Viborg HK A/S fra New Beginning Viborg HK Aps, skrev bestyrelsen i fondsbørsmeddelelsen.

Det nye selskab er oprettet efter flere års elendig økonomi i Viborg HK.