VHK færdig i Champions League

Viborgs håndboldkvinder er ude af Champions League.

vhk1.jpg

Et frustrerende gruppespil i Champions League er slut for Viborgs håndboldkvinder. Søndag indkasserede de det fjerde nederlag i træk i gruppespillet.

Viborg tabte 17-20 på udebane til russiske Zvezda Zvenigorod. Og dermed står VHK noteret for nul point efter fire af de i alt seks kampe. Dermed er muligheden for at avancere til mellemrunden væk.

Svært fra start

 Chancen for avancement var allerede før kampen lille, og de jyske håndboldkvinder havde nok i virkeligheden forspildt den, da de to hold mødtes i sidste uge i Viborg i et opgør, der sluttede 28-27 til russerne.

Viborg HK vandt Champions League-turneringen i både 2009 og 2010, men siden da er det ikke lykkedes for holdet at avancere fra gruppespillet.