VHK-drama til det sidste

Viborg HK lavede for mange fejl, da Champions League kampen mod Podrovka endte uafgjort 27-27.

Viborg_Podravka.jpg

Viborg-pigerne kunne takke sig selv for, at det kun blev til et point i Champions League-opgøret på hjemmebane mod Podravka lørdag. Kampen endte 27-27, og det var ikke fordi Prodavka var gode. De tredobbelte CL-vindere fra Viborg var bare langt fra den sædvanlige standard.

Især angrebet haltedeDet var ikke meget der lykkedes for hjemmeholdet, der spillede med alt for høj fejlprocent i angrebet, både i opspillet og i afslutninger. Derfor gik Podravka til pause med en 14-12-føring, og selv om gæsternes topscorer Sanja Damnjanovic undervejs i anden halvleg fik rødt kort efter sin tredje udvisning, lignede det længe en udesejr.

Drama til sidst

Et par energimål af Rikke Skov og vigtige redninger af Christina Pedersen i målet sendte dog Viborg i føring. Trods endnu et kroatisk rødt kort i slutfasen lykkedes det bare ikke at holde fast, og det endte derfor med uafgjort.

Det var Podravkas første point i gruppespillet, mens Viborg med tre point for tre kampe lige nu er nummer to. Det kan dog ændre sig, hvis Larvik søndag besejrer Krim fra Ljubljana.