VFF-sponsorsag koster kommune over 400.000 kr.

Viborg Kommune har hyret københavnsk advokatfirma i sag om sponsorat. Regning nærmer sig en halv million kroner.

Viborgs borgmester, Torsten Nielsen, indrømmer, der er brugt mange penge på sponsorsagen.

Viborg Kommune har foreløbigt brugt over 400.000 kroner på at forsvare sig i sagen om et sponsorat, som kommunen pålagde det offentlige energiselskab at købe hos fodboldklubben Viborg FF.

Først erklærede Statsforvaltningen støtten for ulovlig. I øjeblikket kigger konkurrencestyrelsen så på sagen og forventer at nå frem til, at VFF skal betale pengene tilbage. Det er en udgang, Viborg kommune vil forhindre.

Kommunen har sat et københavnsk advokatfirma til at føre sagen overfor Konkurrencestyrelsen. Det har indtil videre kostet 406.000 kroner.

- Det er et stort beløb, men jeg må nok sige 10 sekunder i 12, der kan man ikke tillade sig at stikke halen mellem benene og stikke af. Når man siger a, så må man også sige b, siger Viborgs konservative borgmester, Torsten Nielsen. 

00:42

TV-indslag om sponsor-sagen.

Luk video