VFF skriver kontrakt med Mini-Ronaldinho

VFF henter den 22-årige midtbanespiller Alexander Jakobsen.

VFF_bold.jpg

Superligaklubben Viborg FF er aktive helt op til lukningen af vinterens transfervindue. Tirsdag aften har klubben skrevet kontrakt med danske Alexander Jakobsen.

Jakobsen kommer fra norske Bodø/Glimt og har tidligere spillet i PSV og svenske Falkenbergs FF.

Alexander Jakobsen blev kendt i en ung alder, da han som 13-årig brillerede med sine jongleringstalenter i en reklame for Danske Bank. Derfra fik han tilnavnet Mini-Ronaldinho.

Alexander Jakobsens kontrakt løber frem til sommeren 2019.